Nyt studie: Facebooks algoritme fremmer indhold der benægter Holocaust

Brugere af det sociale medie kan ifølge et nyt studie blive disponeret for at møde indhold, hvor Holocaust bliver benægtet, på grund af Facebooks algoritme.
Foto: DENIS CHARLET/AFP / AFP
Foto: DENIS CHARLET/AFP / AFP

Den britiske tænketank Institute for Strategic Dialogue (ISD), der arbejder imod ekstremisme, konstaterer i et nyt studie, at Facebooks algoritme - der står bag prioriteringen af indhold - "aktivt" fremmer indhold, der benægter Holocaust. Det skriver Berlingske med henvisning til en artikel fra The Guardian.

Eksempelvis blev forskerne i studiet foreslået sider med indhold, der benægter masseudrydelsen af jøder, når de søgte på "Holocaust" på det sociale medie. Og følger en bruger i forvejen én side, der omhandler Holocaust-benægtelse, bliver brugeren anbefalet lignende indhold.

Facebook har tidligere meddelt, at selskabet fremover vil forbyde bl.a. anti-semitiske konspirationsteorier som led i en skærpelse af reglerne på platformen, men en talsperson fra Facebook siger til The Guardian, at selskabet ikke fjerner indhold, alene fordi det er usandt.

Facebook fjernede 22,5 millioner hadefulde opdateringer på tre måneder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også