Facebook fjernede 22,5 millioner hadefulde opdateringer på tre måneder

På to år er der sket et tidobling i antallet af opslag med hadsk tale, der fjernes af Facebook. 95 pct. af indholdet er fjernet via automatisk software, og inden det anmeldes af brugerne, oplyser det sociale medieselskab.
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Verdens største sociale medie, Facebook, fjernede hele 22,5 mio. hadefulde opdateringer på sine platforme igennem andet kvartal, oplyser koncernen tirsdag.

Facebook fortæller samtidig, at det - ifølge egne beregninger - lykkes med at fjerne 95 pct. af alt indhold med hadsk tale via automatisk software, og inden andre brugere rapporterer om indholdets krænkende karakter. Og det forklarer den store stigning.

22,5 mio. opdateringer udgør nemlig en markant vækst. Det er dobbelt så mange som i første kvartal, skriver Bloomberg News, og det er næsten en tidobling fra 2,5 mio. opdateringer for to år siden.

Facebook oplyser også tirsdag, at det i andet kvartal slettede 1,5 mio. falske brugerkonti, ligesom millioner af andre opdateringer, som bryder med Facebooks egne regler omkring hadegrupper og terrorisme, er blevet fjernet fra det sociale medie.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også