Nyt forslag: Techgiganter skal slette ulovligt indhold inden for 12 timer

Medievirksomheder som Facebook og Youtube skal slette ulovligt indhold på de sociale platforme inden for et halvt døgn, lyder forslaget fra fagforeningen Djøf. Men den strategi er ikke oplagt, mener forening.
Foto: Kiichiro Sato/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Kiichiro Sato/AP/Ritzau Scanpix

Det skal være et krav, at techvirksomheder og sociale medier som Facebook, Youtube og Twitter skal slette ulovligt indhold inden for 12 timer, så opslag med hadsk tale og racisme forsvinder hurtigst muligt. Det mener TechDK Kommissionen under fagforbundet Djøf, skriver Politiken.

Tech-kommissionen har i en ny rapport fremsat en række anbefalinger, til hvordan techgiganterne bør håndteres, og her lyder det bl.a., at man bør gå mere drastisk til værks i forhold til at få fjernet ulovligt indhold, end hvad der fra flere partier er foreslået. IT-Politisk Forening i Danmark - der er en uafhængig organisation og fungerer som sparringspartner i beslutningsprocesser - mener dog, det er forkert at overlade ansvaret til virksomhederne, og foreningen frygter, en tidsfrist på 12 timer vil føre til censur,  da platformene sandsynligvis vil fjerne indhold for en sikkerheds skyld for at undgå bøder, lyder det fra formand, Jesper Lund, til avisen.

I Tyskland indførte man ved begyndelsen af 2020 en lov, der forpligter større digitale platforme til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer. Også herhjemme vil flere partier have regeringen til at stramme lovgivningen for sociale mediers håndtering af ulovligt indhold, her lyder en tidsfrist på mere beskedne 24 timer, inden eventuelt ulovligt indhold skal være pillet af platformen.

Regeringen har allerede meddelt, at der vil blive taget hul på konkrete tiltag i efteråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også