Mediebureau: Kundetab efterlod os rimelig groggy

Bureaugruppen Dentsu Aegis Network måtte i 2019 sige farvel til tre store kunder, men flere nye er kommet til, forklarer adm. direktør, der især forventer vækst for digitalt bureau.
Foto: PR/Dentsu Aegis Danmark
Foto: PR/Dentsu Aegis Danmark

DSB, Nordisk Film og Tryg Forsikring valgte i efteråret at skifte mediebureau og stoppe samarbejdet med Dentsu Aegis Network. Den afgang var en hård pille at sluge, forklarer adm. direktør Mads Bredal i et interview til Markedsføring.

"Jeg må indrømme, at de tre tab efterlod os rimelig groggy," siger Mads Bredal og fortsætter:

"Kundetab er aldrig sjove, men det er jo evnen til at rejse dig, der fortæller noget om dine sande styrker som menneske og som bureau."

Året har dog også budt på flere nye kundekontrakter. Bl.a. er Burger King, Tulip og Zalando kommet om bord, forklarer Mads Bredal, der især forventer vækst for Dentsu Aegis digitale bureau Isobar i det nye år.

Isobar har i år rundet mere end 200 ansatte. I alt beskræfter Dentsu Aegis-gruppen cirka 500 ansatte i København og Aarhus. Omsætningen ligger på omkring 1,6 mia. kr., som er inklusiv reklameomsætningen.

Sidste år forlod bl.a. Dansk Spil Dentsu Aegis Networks, mens Bonnier og Bolia kom til kundekredsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også