6 ud af 10 politikere blev chikaneret på sociale medier under valgkampen

Trusler og hadefulde kommentarer fyldte i indbakkerne på de sociale medier for over halvdelen af de kandidater, der stillede op til sommerens folketingsvalg, viser ny undersøgelse.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

57 pct. af de politikere, der stillede op til folketingsvalget i år, fik hadefulde kommentarer, trusler om bl.a. vold mod dem selv eller deres familie eller andre former for chikane på sociale medier i valgkampen. Det skriver Politiken.

Det viser en spørgeundersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder står bag. 320 kandidater har deltaget i undersøgelsen.

Bjarke Oxlund, chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder, efterlyser en national handlingsplan for digital dannelse, fordi problemet er særligt udtalt på nettet.

"Når man sidder bag sin computer og sender chikane og trusler af sted, føles modtageren måske meget fjern. Omvendt føles det meget nærværende for modtageren, som i høj grad bliver påvirket", siger Bjarke Oxlund til Politiken.

Institut: Sociale medier skal stilles til ansvar for brugernes adfærd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også