Nulmomsen for trykte medier skal udvides, så den også omfatter digitale nyhedsmedier. Det indgår som en del af medieaftalen, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti sidste år, og regeringen sætter nu lovforslaget om nulmoms på "elektronisk leverede aviser m.v." i høring. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

"I fremtiden skal danske aviser sidestilles momsmæssigt – både når de udkommer elektronisk og på tryk. Det har jeg som kulturminister arbejdet hårdt for, og det er derfor en stor tilfredsstillelse, at vi nu kan fremskynde processen, så de elektroniske aviser får gavn af nulmomsordningen allerede til sommer. Det vil forberede vilkårene i en branche, som er en vigtig del af det danske demokrati," udtaler kulturminister Mette Bock (LA) i meddelelsen.

Siden medieforliget blev indgået i sommeren 2018, har regeringen ventet på, at det nødvendige EU-retsgrundlag gjorde det muligt at udvide nulmomsordningen. Det skete i november 2018, hvor EU gav grønt lys for, at medlemslandene kan ændre momslovgivningen, så der sker en ligestilling mellem trykte og digitale udgivelser.

Det fik i efteråret regeringen til at sætte et mål i finansloven for 2019 om at gennemføre ændringen fra 1. juli i år.

”Regeringen har længe ønsket at udvide nulmomsen til også at gælde digitale aviser, men EU-lovgivning har stået i vejen. Det er nu lykkedes at få ændret reglerne, så vi kan udvide nulmomsen til også at omfatte digitale aviser. Det er endnu et eksempel på, at det er muligt at ændre EU-regler, hvis man har argumenterne i orden og er vedholdende,” udtaler finansminister Kristian Jensen (V) i meddelelsen.

Inden nulmomsordningen kan udvides, skal lovforslaget herom stemmes igennem i Folketinget. Regeringen vil derfor fremsætte lovforslaget i april med henblik på, at ændringen træder i kraft 1. juli. Skatteministeriet har sendt lovforslaget i høring i dag, 7. marts. Fristen for høringssvar er 21. marts, og det er planen at fremsætte lovforslaget i Folketinget i april, fremgår det.

Ingen udvidelse af mediegrupper

Dermed kommer forslaget i udgangpunktet ikke til at tage bestik af den analyse, der er under udarbejdelse, om konkurrenceforholdet mellem nyhedsmedier og magasiner. Analysen er også en del af medieaftalen og er en udløber af, at magasinudgivere som Aller, Bonnier og Egmont længe har talt for, at den digitale momsfritagelse også bør omfatte magasiner og blade for ikke at skævvride konkurrencen.

Hverken tidsskrifter, magasiner og bøger er i dag omfattet af nulmoms på tryk, og bliver det heller ikke digitalt.

"Udvidelsen af nulmomsordningen omfatter elektroniske aviser, men ikke andre digitale publikationer som fx tidsskrifter, magasiner eller bøger," skriver ministeriet i meddelelsen.

Ifølge lovforslaget er sigtet at sidestille trykte nyhedsmedier med elektroniske og ikke udbygge momsfritagelsen:

"Hensigten med lovforslaget er ikke at udvide den momsmæssige definition af en avis, men blot at elektroniske versioner af aviser ligeledes skal være omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften".

Tre hovedkriterier

Og hvilke typer medier er så omfattet? Det defineres i lovforslaget af tre hovedkrav.

"For at en publikation momsmæssigt kan anses som en elektronisk leveret avis, skal publikationen stadig opfylde de overordnede kriterier: Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, publikationen skal henvende sig en videre (almen) kreds af læsere, og publikationen skal behandle et bredt emneområde."

Ifølge lovforslaget omfatter forslaget også rene digitale nyhedsmedier - det er altså ikke et krav, at mediet også udkommer på print.

”Det er ikke et krav, at den elektronisk leverede avis modsvares af en trykt avis. Aviser, der alene udkommer i elektronisk form, er således også omfattet af forslaget om en udvidelse af ordningen for nulmoms,” hedder det i forslaget.

Lovforslaget afskærer samtidig medier, der ”hovedsageligt er reklame” eller ”hovedsageligt består af videoindhold eller hørbar musik” fra at være omfattet - og så bliver der også skelet til, hvorvidt mediet er godkendt til at uddanne journalister.

”Ved vurderingen af, om en publikation er en avis, skal der foretages en helhedsvurdering, hvor der også kan lægges vægt på, om udgivelsen sker gennem en redaktion, der er godkendt til at uddanne journalister,” fremgår det.

Pålægges lønsumsafgift

Det er til gengæld ikke et kriterium, at mediet også er berettiget til at få redaktionel produktionsstøtte, som det var et krav i den overgangsordning, der blev skitseret for den digitale nulmoms i medieaftalen for 2019-2023.

Sidestillingen betyder også, at digitale nyhedsmedier, der fritages for moms, til gengæld pålægges samme lønsumsafgift som printaviserne, der er på 3,5 pct.

Ifølge regeringens beregninger vil ordningen indbringe staten 55 mio. kr. mindre årligt.

"Forslaget skønnes i 2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 25 mio. kr. (2019- niveau), og 20 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det varige mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 55 mio. kr."