Amazon køber streamingrettigheder til Premier League

Sky og BT bliver ikke alene om rettighederne til engelsk topfodbold - Amazons streamingtjeneste Prime har købt en del af de lukrative liverettigheder.   
Foto: /ritzau scanpix/AP/Kirsty Wigglesworth
Foto: /ritzau scanpix/AP/Kirsty Wigglesworth

De internationale streamingtjenester blander sig for alvor i markedet for sportsrettigheder.

Den amerikanske techkoncern Amazon har netop offentliggjort, at dens streamingtjeneste Amazon Prime har købt eksklusive rettigheder til at streame den bedste britiske fodboldliga Premier League fra næste år. Det skriver flere medier bl.a. The Guardian.

Aftalen inkluderer retten til at sende 20 kampe live per sæson på Amazon Prime fra 2019 og tre år frem. Prisen for handlen er ikke offentliggjort. Ifølge Amazon bliver kampene en del af tilbuddet til de britiske abonnenter på Amazon Prime og skal altså virke som loyalitetsskaber og vej til nye kunder.

Hidtil har den britiske tv-station Sky og teleselskabet BT (British Telecom) delt tv-rettighederne, der er blevet solgt for skyhøje summer. BT har betalt 90 mio. pund årligt for live-visning af 20 Premier League-kampe per sæson. Fra august 2019 vil BT vise 52 livekampe per sæson til en pris på 975 mio. - 8,2 mia. kr. - samlet for tre år, mens Sky viser 128 per sæson til en samlet pris på 3,75 mia. pund - eller 31,6 mia. kr.

Rygterne om Amazons interesse i Premier League har floreret gennem foråret siden det i januar kom frem, at Amazon ville byde ind på fodboldsendingerne for at udvide kundebasen til Amazon Prime.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også