Facebook: Vi vil ikke afgøre, hvad der er sandt og falsk

Facebook har fået megen kritik for at være platform for fake news. Og misinformation er et problem, mener selskabets nordiske kommunikationschef, men Facebook vil ikke afgøre, hvad der er rigtigt og forkert i enkeltsager.
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt

Facebooks rolle som platform for alskens indhold er blevet udsat for kritik den seneste tid – bl.a. med fake news og misinformation i centrum. Således kan kan man i martsudgaven af det amerikanske techmagasin Wired se en fotoillustration, der forestiller en forslået Facebook-stifter Marc Zuckerberg pryde forsiden

Facebook har fået slag og i dagens udgave af Information opsummeres seks kritikpunkter af Facebook. Blandt dem er, at Facebook ikke er en neutral platform, selvom Facebook fremfører det, og at falsk indhold og misinformation i teorien kan få lige så fremtrædende en rolle i brugernes nyhedsfeeds som indhold fra anerkendte, redigerede medier.

Peter Münster, Facebooks nordiske kommunikationschef, anerkender i et interview med Information, at fake news er et problem – men Facebook vil ikke vælge, hvilke udlægninger af virkeligheden der skal have mest plads.

"Misinformation er et problem, og det hører ikke hjemme på Facebook. Men det er svært at få fjernet, for hvem skal afgøre, hvad der er sandt og falsk? Tag debatten om HPV-vaccinen: Du har to fløje, én som mener, at det er torskedumt at vaccinere, og én som mener, at det er torskedumt ikke at vaccinere. Og selv de lærde skændes om det. Vi vil ikke være dem, der går ind og afgør, hvad der er sand og falsk i sådan en sag. Og ingen ønsker vel, at vi påtager os den rolle," siger Peter Münster til Information.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også