Egmont sikrer sig rettigheder til filmunivers

Egmont Publishing får rettighederne til at lave magasiner og bøger om Dreamworks-film.
Foto: Joel Ryan/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Joel Ryan/AP/Polfoto/Arkiv

Egmont Publishing er med på vognen, når Dreamworks til efteråret lancerer filmen "Trolls" baseret på de gamle danske legetøjsfigurer. Det oplyser Egmont i en pressemeddelelse.

Mere specifikt drejer aftalen mellem Egmont Publishing og Dreamworks, der står bag filmen, sig om, at forlaget får rettigheder til at lancere bøger og magasiner i 14 lande herunder de skandinaviske lande, Storbritannien og Polen.

"Dreamworks har sat scenen for, at Trolde bliver er stort brand med langsigtet perspektiv og en vidunderlig historiefortælling. Som en dansk grundlagt virksomhed er vi rigtig glade for at se Trolde-legetøjet komme til live igen, og vi er stolte over det stærke samarbejde med Dreamworks," siger Silvia Figini, vice president i Egmont Publishings afdeling for globale licenser, i pressemeddelelsen.

"Trolls" får premiere i Danmark i oktober, og blandt skuespillerne, der lægger stemme til karaktererne i den animerede film, er Justin Timberlake, John Cleese og Zooey Deschanel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu