15 redaktionelle stillinger nedlægges i Politikens Lokalaviser

15 af de 40 stillinger, der skal nedlægges i Politikens Lokalaviser, er redaktionelle. En del er fundet ved ubesatte stillinger, der ikke genopslås, og nye stillinger, der opslås internt.

I forrige uge kom det frem, at Politikens Lokalaviser skal skære 40 stillinger. 15 af dem er redaktionelle stillinger, skriver Journalisten.

Stedfortrædende tillidsmand Jens Berg Thomsen siger til Journalisten, at tallet blev udmeldt i går efter fem-seks timer lange forhandlinger med ledelsen. Håbet er, at de 15 stillinger så vidt muligt kan findes, uden det bliver nødvendigt at fyre redaktionelle medarbejdere.

"Tre vakante stillinger genbesættes ikke. Tre nye stillinger, når ledelsen udvider redaktionssekretariatet, slås op internt. Så er vi nede på ni stillinger, der skal nedlægges," siger Jens Berg Thomsen til Journalisten.

Han fortæller, at de resterende stillinger skal løses med frivillige fratrædelser, og at medarbejderne holder møde onsdag og torsdag.

Spareplanen hos Politikens Lokalaviser betyder også, at seks chefer fratræder. Planen er sat i verden for at forbedre lokalavisernes indtjening både på kort og lang sigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også