MediaWatch

Egmont: Bedragerisag mod Qureshi kan ikke betale sig

Egmont afstår fra at lægge sag an mod sportsjournalisten Michael Quereshi, der har solgt artikler til koncernen med falske bylines.

Egmont Publishing har efter en nøjere granskning af sagen om falske artikler med fiktive forfattere i fodboldmagasinet Goal besluttet sig for at lukke sagen.

Skattemyndighederne i Sverige og Danmark er blevet informeret for at sikre, at der er afregnet korrekt skat for det honorar, der er udbetalt, men derudover vil mediekoncernen ikke foretage sig yderligere i sagen om journalisten Michael Qureshi.

Administrerende direktør for Egmont Publishing Danmark, Klaus Høeg-Hagensen, afviser at anlægge bedragerisag mod Qureshi, der har fået betaling for faglitteratur, men reelt har leveret noget, der er fri fantasi.

"Det er jo en tilståelsessag for hans vedkommende. Han har indrømmet forholdet over for os. Men vi har vurderet, at den tid og de ressourcer, der skal bruges på en retssag, ikke står i mål med den erstatning, vi kan opnå," siger Klaus Høeg-Hagensen.

" Vi er blevet snydt, punktum. Og vi er blevet ramt på vores stolthed og troværdighed, men det kan vi ikke rette op på i en retssal. Det er egentlig det værste for os," siger direktøren.

Risikerer erstatningssag

Han kan omvendt ikke afvise, at Egmont kan blive offer for en erstatningssag den anden vej rundt, hvis nogle af de journalister eller fodboldspillere, der optræder i de fiktive artikler, vil have oprejsning.

"Vi har udgivet noget i andres navne, og hvis det skulle medføre et eller andet efterfølgende, så håndterer vi det," siger Klaus Høeg-Hagensen.

Han tilføjer dog, at der indtil videre ikke har været nogen indikationer i den retning fra de journalister, man har været i forbindelse med.

Egmont vil som en konsekvens af sagen stramme op på sine interne procedurer, så man undgår en lignende sag i fremtiden.

Klaus Høeg-Hagensen ønsker dog ikke at fortælle, hvordan det konkret skal foregå.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Regeringen går efter kun at sælge 49 pct. af TV 2, ugebladskæmpen Aller kom med regnskab, som ikke så godt ud for den danske dels vedkommende, og DF meldte sig klar til at skrue på de ønskede DR-besparelser. Det er blevet tid til ugens tour gennem mediebranchens største begivenheder.

Facebook vil prioritere "troværdige" nyheder

Medlemsundersøgelser skal luge ud i falske nyheder og få lokale medier til at fylde mere i Facebooks feed. Samlet set skal mængden af nyheder dog fortsat reduceres med en femtedel.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere