Egmont Publishing lancerer nyt magasin

Egmont Publishing sender et nyt magasin på gaden, oplyser forlaget i en pressemeddelelse. Der er tale om "Danske skæbner & eventyr", som efter planen skal udgives seks gang årligt.
Målgruppen er ifølge forlaget den lidt ældre målgruppe, og indholdet vil bl.a. være "kan du huske"-historier og en brevkasse om slægtsforskning. De fleste historier vil ifølge Egmont tage "udgangspunkt i menneskeskæbner - både kendte mennesker og almindelige menneskers liv".
"Der er rigtig meget godt læsestof i det - og vi tror, vi rammer lige ind i nostalgibølgen, som man jo også kan se i den stigende interesse for slægtsforskning og loppefund," siger bladchef i Egmont Publishing, Marianne Gram, i pressemeddelelsen.
Magasinet udgives af Hjemmet og har i forvejen en svensk pendant, "Svenska Öden & Äventyr", som ifølge Egmont Publishing har oplevet pæn interesse fra de svenske læsere.
Relaterede artikler:
Egmont samler syv titler på nettet
For abonnenter
Læsertal: Fortsat fremgang til Egmont i presset marked
For abonnenter