Egmont lancerer tre nye svenske titler

Det svenske Egmont Publishing er på vej til at sende tre nye titler på markedet.
Foto: PR-foto, Egmont
Foto: PR-foto, Egmont

Der bliver snart lidt mere at vælge imellem på de svenske magasinhylder. I hvert falder er Egmont Publishing på vej til at lancere tre nye titler, skriver Dagens Media.

De tre er alle målrettet børn mellem fem og otte år og har titlerne "Disney Favoriter", "Lego Nexo Knights" og "Frost Special". Planen er, at de tre nye titler skal udkomme seks gange årligt.

"Det er en del af vores strategi, at vi lukker titler, når deres popularitet mindskes, og lancerer nye, som vi tror kan match markedet bedre. Vi mener, at det er sjovt at lancere de her titler, fordi vi mærker, at de vil blive værdsatte," siger Marika Birk, forlagsdirektør hos Egmont Publishing i Sverige, til Dagens Media.

Egmont Publishing har i forvejen licensaftaler med både Disney og Lego om flere andre udgivelser til børn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også