Afgiften på reklamer blev aftalt som en del af finansloven for 2012. En godkendelse fra Europa-Kommisionen har ladet vente på sig, og i maj erklærede den daværende SR-regering så, at reklameafgiften blev skrottet.

Det standpunkt har også den nye V-regering, og derfor er reklameafgiften nu på vej endeligt i graven. En ny lov, som skal rulle afgiften tilbage, er sendt i høring, og der er høringsfrist 15. oktober.

Forklaringen er ifølge forslaget til den nye lov, at en reklameafgift vil være konkurrenceforvridende for husttandsomdelte ugeaviser, der ville blive pålagt afgift, i modsætning til dagblade, som ville gå fri af afgiften. Samtidig vil afgiften ifølge lovforslaget medføre et tab af danske arbejdspladser. Som en sidste forklaring står der i lovforslaget, at virkeligheden har overhalet tankerne bag den oprindelige reklameafgift.

"Hensigten bag reklameafgiftsloven var at bidrage til at nedbringe mængderne af papiraffald til gavn for miljøet. Mængden af husttandsomdelte reklamer er dog faldet til et lavere niveau, end hvad der var ventet, da afgiften blev vedtaget, også selvom reklameafgiftsloven aldrig har været sat i kraft," står der i lovforslaget.

Glæde hos Grakom

Blandt de hårdeste kritikere af reklameafgiften har været Grafisk Arbejdsgiverforening, der tidligere på året tog navneforandring til Grakom. Foreningen repræsenterer bl.a. trykkerierne, der lever af at producere reklamerne, og Grakom er naturligt nok tilfredse med, at reklameafgiften nu ser ud til at få dødsstødet.

"Udlandet kigger allerede mod Danmark som den helt store bannerfører, når det gælder miljørigtig produktion af tryksager. Det havde været fuldstændig urimeligt at tynge en allerede udsat branche med endnu en administrativ klods om benet – for ikke at tale om de flere hundrede arbejdspladser, som branchen ville miste på grund af reklameafgiften," siger adm. direktør i Grakom, Thomas Torp, til Grakoms egen hjemmeside.

Forslaget om at skrotte afgifter møder bred politisk opbakning. Både Socialdemokraterne og Venstre bakker op. Det oprindelige forslag til reklameafgiften viste et merprovenu på 190 mio. kr. De penge kommer nu ikke i statskassen.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, og reklameafgiften dermed skrottet, får det effekt fra 1. januar 2016.