Kontroversiel 'Rolling Stone' forside solgte godt

Den kontroversielle Rolling Stone-udgave med Boston-bombemand Dzhokhar Tsarnaev på forsiden øgede løssalget med 102 pct.

'Rolling Stone's' såkaldte “Boston Bomber” forside udløste en strøm af kriitk og dårlig pr for nogle uger siden, og flere detailhandlende nægtede at sælge juli-udgaven.

Men den kontrovercielle udgave med Boston-bombemanden Dzhokhar Tsarnaev, den overlevende bror,  på forsiden skræmte ikke læserne, skriver The Wastington Times.

Terrorsigtet ligner rockstjerne på forside af Rolling Stone 

Løssalget steg med 102 pct. ifølge Magazine Information Network. Salgtallet baserer sig på afsætning hos 1,420 detailhandlende fra 19. juli til 29. juli. Blandt dem blev der rakt 13,232 kopier over disken - mere end dobbelt det normale.

Kritikere mente, at magasinet udviste dårlig smag med at sætte en sigtet terrorist på forsiden. Samme foto af  Dzhokhar Tsarnaev, som han selv havde taget, havde rent faktisk optrådt på forside af New York Times i maj, uden kritik.

Men Rolling Stone forsiden vakte ekstra kritik, da den også mindede om en gammel forside med Jim Morrison.

Et boycut var også under opsejling, men kun fem pct. af oplaget sælges i løssalg, så det ville ikke havde gjort nogen forskel.

Rolling Stone har tidligere presset grænserne for god smag. I 1970 satte magasinet massemorderen Charles Manson på forsiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også