Egmont HM køber Schibsteds magasiner

Egmonts norske magasinhus Egmont Hjemmet Mortensen overtager Schibsteds tre magasiner og sætter sig dermed tungere på boligstoffet.
Det norske magasinhus Egmont Hjemmet Mortensen (Egmont HM) udvider porteføljen med opkøbet af tre Schibsted-titler; 'Maison Interiør', 'Design Interiør' og 'Maison Mat og Vin'. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Egmont HM købte sidste år magasinet 'Lev landlig' og styrker med de seneste tre magasiner positionen yderligere på bolig- og interiørstoffet:

"Med købetstyrker vi vores position på et område, hvor vi allerede er klart bedst; i boligsegmentet. Interiørblade er dem, der oplever den største grad af vækst. Når vi udvider med disse produkter, som er veletableret og giver bredde i vores portefølje, er vi i stand til at dække de fleste behov hos både læsere og annoncører," siger ansvarshavende redaktør og direktør Kjersti Mo, Egmont HM, i meddelelsen.

Med de nye titler runder Egmont HM's samlede oplag inden for bolig- og interiørområdet 225.000. Titlerne tæller magasiner som 'Bonytt', 'BoligDrøm', 'Rom123', 'Hytteliv' og 'ELLE Decoration'.

Fortsætter norsk vækst

Ifølge meddelelsen har Schibsted Forlag valgt at afhænde magasindelen af forlaget for at koncentrere sig fuldt ud om bogforretningen. I forbindelse med handlen følger 13 ansatte i salg og redaktion med til Egmont HM.

Egmont HM er Norges største magasin- og bladhus, i modsætning til i Danmark, hvor Aller Media fylder mere i landskabet end Bonnier Magasiner og Egmont Magasiner. Egmont HM havde i 2012 en omsætning på 1,2 mia. nkk (ca. 1,16 dkk) ud af en samlet omsætning i hele Egmont Magasiner på 2,2 mia. dkk.

Med overtagelsen fortsætter Egmont sin ekspansion på det norske marked. Tidligere på året opkøbte Egmont-ejede Nordisk Film Norges største biografkæde, Oslo Kino.

Egmont toptunet til opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også