Hall og Rosendahl skal styre catwalk for Elle

Værterne er hentet udefra, når Aller Medias modemagasin Elle i næste måned for første gang afholder Elle Style Awards, der også sendes på TV3.

Aller Media udvider i næste måned eventporteføljen, når magasinet Elle for første gang uddeler modeprisen, Elle Style Awards.

Værter for seancen, der afholdes i Skuespilhuset i København, bliver to tv-vante profiler, sangerinden Pernille Rosendahl og tv-vært Adam Duvå Hall. Ud over live-delen sendes showet også på TV3 i slutningen af maj. Det skriver Elle i en pressemeddelelse.

I alt 15 priser uddeles ved Elle Style Awards, som kosmetikgiganten l'Oreal er hovedsponsor for. 39 personer og brands er indstillet til priser som bl.a. Årets danske designer, Årets brand og Årets cool kvinde.

13 af de 15 prisvindere udpeges af Elle Style Awards’ dommerkomité, mens de to sidste særpriser – ”Elle-prisen” og ”Læser-prisen” – udpeges af hhv. Elle og Elles læsere.

600 gæster ventes til eventen, 400 er inviterede, mens 200 billetter er sat til salg.

Elle Style Awards afholdes i 17 ud af 43 lande, hvor Elle-magasinet udgives. Modeprisen tager over efter Dansk Fashion Awards med Uffe Buchard og Kim Grennaa i spidsen, der stoppede sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også