Forfatter sender advokat efter filmmagasin

Filmmagasinet Ekko har fået forfatteren Jussi Adler-Olsens advokat på nakken med krav en berigtigelse efter omtale i magasinet.
Forfatteren Jussi Adler-Olsen står bag den kendte danske krimiserie om Afdeling Q, som er bogforlægget til filmmatiseringen. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Forfatteren Jussi Adler-Olsen står bag den kendte danske krimiserie om Afdeling Q, som er bogforlægget til filmmatiseringen. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Det danske filmmagasin Ekko har bragt en berigtelse efter en "grundløs og æreskrænkende" jokende påstand, om at det skulle være forfatteren Jussi Adler-Olsen selv, der havde fiflet med anmeldelserne på filmsitet kino.dk for at give filmmatiseringen af "Marco Effekten" en bedre bedømmelse. Det skriver Politiken.

Berigtelsen er kommet, efter krimiforfatterens advokat Peter Schønning har henvendt sig til magasinet med krav om en "øjeblikkelig berigtelse", lyder det.

Sagen udspringer af, at det i sidste uge kom frem, at en høj brugervurdering på kino.dk af "Marco Effekten" tilsyneladende ikke var baseret på reelle stemmer, men ved en omgåelse af systemet.

Filmen, der havde premiere i slutningen af maj, fik på baggrund af op mod 1000 stemmer få dage efter premieren en brugervurdering på 4,9 ud af 6 stjerner på sitet. Efter en renselse af stemmerne, der skulle være falske, er brugernes bedømmelse røget ned på 2,5.

 Kino.dk vil se på ratingsystem efter mistanke om fiflen med brugerstemmer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også