En del af Watch Medier

MediaWatchfredag27. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Digital
  • TV
  • Radio
  • Aviser
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Digital
  • TV
  • Radio
  • Aviser
  • Magasiner
  • Forlag
  • Politik
  • Debat
  • Navne
  • Mediejob
18.02.2021kl. 12.25

Showdown 'Down Under' mellem medier og Facebook kridter banen op for EU

ANALYSE: Mens Facebook onsdag fjernede alle nyheder fra sin platform i Australien, indgik Google en flerårig aftale med landets største avishus om betaling for mediernes indhold. Techplatformenes vidt forskellige modtræk tester, hvad der venter i EU og følges tæt. Opgøret er en sund udvikling, mener Danske Medier.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
af LOUISE RESEKE, JULIE FOGDE, EMIL RØMER OLSEN

Politikere og mediechefers øjne er disse dage rettet stift mod Australien, hvor et opgør mellem de australske lovgivere og techselskaberne Google og Facebook udspiller sig. Onsdag eskalerede konflikten, da Facebook valgte at blokere de australske brugeres adgang til og mulighed for at dele nyheder på platformen.

Regeringen i Australien har siden foråret 2020 været på vej med en ny lov, der skal tvinge techselskaber til at betale medier for nyheder og indhold, der deles på deres platforme - også selvom der alene er tale om overskrifter eller små uddrag. Et opgør, flere lande har talt om at tage gennem de seneste år som udligning af det massive pres på nyhedsmediernes økonomi og annoncesalg, som techselskaberne har været drivkraft bag og lukreret på siden 00'erne.

I EU er der skridt på vej i regi af en ny copyright-lov. Men den australske regering er den første til at gå op mod platformene for at få en ny balance i den digitale nyhedsøkonomi.

Både Facebook og Google har imidlertid gentagne gange truet med at hhv. blokere for nyheder på platformen og lukke ned for søgemaskinen i landet, hvis lovforslaget bliver realiseret.

Men det har ikke fået de australske myndigheder til at rulle lovforslaget tilbage. Meldingen har været, at regeringen ville droppe at stille krav med lovgivning, hvis Google og Facebook selv kunne indgå aftaler med landets nyhedsmedier om betaling for deres nyheder. En sådan aftale har Google fx for nyligt indgået med franske medier omkring deres nyhedsprodukt Google News Showcase.

Australiens lange boksekamp med techselskaber

Der er fortsat bred parliamentarisk støtte til den australske regerings lov, der vil tvinge digitale platforme til at betale for at vise medieindhold. Lovgivningen og kampen mod den har været lang tid undervejs. Få et overblik her.

Juli 2019

  • Efter en dybdegående undersøgelse af digitale platforme bl.a. viser, at over to tredjedele af annonceindtægterne i Australien går til Google og Facebook, melder Australien første gang ud, at man vil stramme reguleringen af digitale platforme.

April 2020

  • Den australske regering beordrer landets konkurrence- og forbrugermyndighed at udfærdige en model for strammere regulering af digitale platforme som Facebook og Google.
  • Helt centralt ønsker regeringen, at tech-selskaberne skal tvinges til betale faste bidrag til de medier, hvis indhold figurerer på deres online platforme.

Maj 2020

  • Google afviser regeringens præmis om, at selskabet udnytter mediers indhold til at få flere annonceindtægter.
  • Virksomheden argumenterer for, at Googles visninger af medieindhold fungerer som digitale spisesedler, og dermed er gratis reklame for medierne. Facebook vil heller ikke acceptere krav om betaling.

Juni 2020

  • Facebook og Google melder officielt ud, at nyhedsindhold ikke er en vigtig del af deres forretning i Australien og truer med at lukke for delingen af nyhedsindhold, såfremt den australske regering vedtager lovforslag om tvungen betaling til traditionelle medier.

Juli 2020

  • Regeringen fremlægger det konkrete lovforslag. Man vil tvinge techselskaberne til at forhandle med australske medier, som vil være repræsenteret som en samlet gruppe. Parterne skal blive enige om en konkret pris for medieindholdet.
  • Det tvingende forhold ligger i, at digitale platforme, der bruger indhold uden tilladelse efter en aftale på plads, vil få store bøder svarende til 47,9 mio. kroner eller op til 10 pct. af selskabets omsætning i landet for hvert enkelt brud.

Januar 2021

  • Google truer med at lukke fuldstændigt ned for sin søgemaskine i Australien, hvis loven gennemføres. Flere brugere melder, at større nyhedssider allerede er fjernet fra søgemaskinen.
  • Ifølge Google er der er tale om afgrænsede eksperimenter, for at fastslå effekten af at lukke ned for nyhedssites i Australien. Landets premierminister Scott Morrison udtaler, at Australien ikke bukker under for ”trusler”.

Februar 2021

  • Facebook lukker med øjeblikkelig virkning for nyhedsdeling og -visning på platformen, og skriver i et åbent brev, at den australske regering ”fundamentalt har misforstået forholdet mellem vores platform og udgivere”. Australiens regering står indtil videre fast, og vil fortsætte med at vedtage lovgivningen.
  • Google er fortsat modstander af loven, men har indgået en tre-års aftale med en af Australiens største mediehuse News Corp , og flere andre spillere på landets mediemarked. Aftalen med News Corp er, at Google betaler for at dele News Corps' artikler, men ikke for at vise News Corps' indhold i søgninger.
  • Loven er gået igennem i Australiens ene lovkammer og har været diskuteret af parliamentsmedlemmerne i landet i denne uge.
  • Den forventes også at få grønt hus fra landets Senat, og vil dermed træde i kraft. Sentatsafstemningen ventes at finde sted allerede i næste uge. I så fald vil den blive evalueret efter et år.

Mens fokus især har været på Googles trussel om at lukke ned for dets godt 19 mio. brugere i Australien siden januar, så var det Facebook, der onsdag aften dansk tid stjal billedet, da kæmpen trak en streg i sandet og nu har blokeret for brugernes adgang til og mulighed for at dele nyheder på platformen.

Det skete, blot få timer efter Google havde indgået en tre-årig aftale med Rupert Murdochs mediekæmpe News Corp, der bl.a. er Australiens største avishus, om netop at betale for at dele medieselskabets nyheder via Google News Showcase.

Aftalen er den seneste af en stribe andre, søgegiganten over de seneste dage har indgået med medier såsom Nine Entertainment i Australien for at undgå regeringens lovindgreb.

Kontrakten med News Corp indebærer, at Google betaler et beløb for at dele mediehusets nyheder i sin nye nyhedssektion - til gengæld skal Google ikke betale for det indhold, brugere ser i søgeresultaterne.

”Det billede, der tegner sig, er, at både Google og Facebook står meget stejlt på sit og ikke vil begynde at betale for det, de hidtil ikke har betalt for. Men de laver to vidt forskellige modtræk. Mens Google indgår aftaler med nyhedsmedierne omkring Google News Showcase, slår Facebook hårdt mod hårdt i Australien ved at udelukke alle nyhedsmedier fra deres platforme i Australien, siger Allan Sørensen, Danske Mediers EU-policy officer.

Allan Sørensen, EU Policy Officer i Danske Medier, forventer, at opgøret i Australien kan give indblik i, hvad vi kan forvente af et lignende opgør i EU. | Foto: Thomas Tolstrup/Danske Medier
Allan Sørensen, EU Policy Officer i Danske Medier, forventer, at opgøret i Australien kan give indblik i, hvad vi kan forvente af et lignende opgør i EU. | Foto: Thomas Tolstrup/Danske Medier

”Google fastholder at de ikke vil betale for at indeksere hjemmesider, men ved at indgå bilaterale aftaler med udgiverne om Google Showcase-produktet laver de en noget for noget-aftale, hvor medierne bruger en Google-nyhedsplatform til at udgive deres nyheder på og får betaling for det af Google, til gengæld kræver medierne så ikke betaling for, at Google bruger deres indhold i deres indeksering af hjemmesider (søgeresultater, red.),” siger Allan Sørensen.

Derfor er det interessant

Aftalen med News Corp var den sidste, Google manglede at få på plads for at imødekomme regeringens krav ifølge mediet Axios. 

Den betyder, at News Corps nyheder vil blive præsenteret i Google News Showcase med nyheder fra hundredvis af medier bl.a. The Wall Street Journal, Barron’s, MarketWatch og New York Post i USA og nyheder fra The Times, The Sunday Times og The Sun i Storbritannien.

Men hvad Facebooks afvisning af at imødekomme de australske lovgivere og i stedet lukke ned for nyhedsdelingen på det sociale medie nu får af betydning for reguleringen i landet, er endnu ikke meldt ud.

Det er en super dramatisk og interessant udvikling, som også er en form for test af, hvad vi kan forvente i Europa,

Allan Sørensen, EU Policy Officer i Danske Medier.

Både politikere og mediehuse har følger forløbet i Australien tæt, da et lignende træk om at stille krav til, at techselskaber skal betale for nyhedsmediers indhold på deres platforme, også diskuteres i regi af EU og kan være bannerfører for en ny digital medieøkonomi.

”Det er en super dramatisk og interessant udvikling, som også er en form for test af, hvad vi kan forvente i Europa,” siger Allan Sørensen.

Er det ønskværdigt, at nyhedsmedier bliver udelukket fra Facebook?

”Nej, det er altid bedst at få aftaler i stand, og det tror vi også på sigt, man vil kunne lande,” siger Allan Sørensen fra Danske Medier, der dog grundlæggende synes, det er en sund udvikling, at brudfladerne mellem nyhedsmedier og sociale medier nu bliver testet.

"Nu sker der en afklaring og normalisering af forholdene online i forhold til, hvad der vil være helt normalt i alle andre sammenhænge. Hvis jeg vil bruge nyhedsmediers eller andre medietypers indhold systematisk og kommercielt i andre sammenhænge, så vil det være naturligt at lave en aftale med udgiver omkring den udnyttelse."

Fra EU-parlamentarikere har det bl.a. lydt, at man følger forhandlingerne, fordi lovgiverne overvejer at lade sig inspirere af den aftale, der måtte falde på plads. Brancheorganisationen for private medier Danske Medier håber, at en aftale i Australien kan få forhandlingerne i EU på gled, lød det så sent som i går, onsdag.

Styrkeprøven i Australien har derfor skær af en litmus test for, hvordan både Google og Facebook vil reagere, hvis og når de stilles over for samme krav i andre dele af verden, heriblandt EU og eventuelt Danmark.

Facebook har mindre at tabe

Ifølge Facebook vil blokeringen af nyhedsindhold på platformen i Australien ikke medføre andre ændringer for brugerne i landet, men det sociale medieselskab så ikke andre reelle løsning på konflikten, fordi politikerne "grundlæggende har misforstået forholdet mellem os og medierne, der bruger platformen til at dele indhold".

Trækket understreger, at Facebook har mindre at tabe end Google, hvis den australske regering gør alvor af loven.

Foto: Stringer/REUTERS / X80002
Foto: Stringer/REUTERS / X80002

Det vil have en langt mindre økonomisk indflydelse på Facebooks forretning, at brugerne ikke må dele eller få adgang til nyheder i deres såkaldte news feed, sammenholdt med, hvad det vil betyde for Googles forretning, hvis ikke de australske brugere anvender søgemaskinen, der er den primære motor i annonceforretningen.

"For Facebook er den forretningsmæssige gevinst fra nyheder minimal. Nyheder udgør mindre end fire pct. af indholdet, brugere ser i deres News Feed," skriver William Easton, der er Managing Director for Facebook i Australien og New Zealand i et blogopslag.

På den anden hånd har Facebook - ifølge selskabets egne beregninger - genereret omkring 5,1 mia. gratis videresendelser til australske nyhedsmedier til en værdi af omkring 407 mio. australske dollars, lyder det. Pointen er også, at det i høj grad er medierne selv, der vælger at dele indhold på Facebooks platform for at nå ud til flere brugere.

"For meget magt"

Trækket fra Facebook er mødt med hård kritik fra de australske politikere.

Finansminister Josh Frydenberg har for kort tid siden langet ud efter selskabet for ikke at have givet nogen advarsel om dets intentioner om restriktionerne trods møder mellem ministeren og Facebooks topchef Mark Zuckerberg gentagne gange i sidste uge, senest i weekenden.

"Men begivenhederne i dag bekræfter over for alle australiere den overvældende magt over markedet, disse digitale mediegiganter har," lyder reaktionen fra finansministeren ifølge Financial Times.

Finansminister Josh Frydenberg udtalte torsdag på et pressemøde, at Facebooks træk understreger den
Finansminister Josh Frydenberg udtalte torsdag på et pressemøde, at Facebooks træk understreger den "overvældende magt" over markedet, techselskaberne har. | Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Tilsvarende har landets premierminister Scott Morrison torsdag skrevet i et opslag på Facebook, at det ligeledes bekræfter bekymringer udtrykt af flere landes regeringer.

"Big Tech selskaber som tror, de er større end regeringer, og at regler ikke gælder for dem. Det kan godt være, de ændrer verden, men de styrer den ikke. Vi vil ikke lade os skræmme af big tech, der forsøger at presse vores parliament forud for afstemningen om det nye News Media Bargaining Code".

Andre politikere har kritiseret Facebook for at blokere for vigtig nyhedsindhold om bl.a. coronakrisen i landet.

Forsøger at imødekomme medierne

Med til historien hører, at de australske myndigheders træk for at tvinge techselskaber til at betale for nyhedsmediers indhold på deres platforme som tidligere nævnt står på skuldrene af debat om lignende indgreb i flere lande.

Og det har allerede fået techselskaberne til at forsøge at imødekomme kritikken i en vis udstrækning ved at udbygge mediers mulighed for at tjene penge på indholdet, der deles på deres platforme.

Bl.a. har Facebook betalt millioner af dollar til medier for at få dem om bord i tiltaget Facebook News Tap, der har været på trapperne siden efteråret 2019 og blev lanceret i Storbritannien i slutningen af januar. Tjenesten samler og kuraterer nyheder og artikler fra hundredvis af lokale og nationale medier.

I forbindelse med meldingen om sin blokering af nyheder i Australien lød det fra William Easton, at Facebook var på vej til at udrulle tjenesten i Australien og "øge vores investeringer betragteligt" i de lokale nyhedsmediers indhold til tjenesten. Dog kun med "de rette regler på plads".

Google har som allerede nævnt bl.a. indgået aftale med medier i Frankrig om betaling for deres indhold. Det skete som led i, at techselskabet i efteråret meddelte, det var klar med 1 mia. dollar over de næste tre år - selskabets hidtil største investering i nyhedsindhold - til at købe nyhedsindhold fa medier og kuratere dette i deres nye tjeneste Google News Showcase.

Der er som nævnt ikke på nuværende tidspunkt udsigt til, at den australske regering skulle trække lovforslaget af bordet, trods Facebooks træk. Lovforslaget er allerede gået igennem landets ene lovkammer og har været diskuteret af parliamentsmedlemmerne i landet i denne uge.

Det forventes også at få grønt hus fra landets Senat, og vil dermed træde i kraft. Sentatsafstemningen ventes at finde sted allerede i næste uge.

Relaterede artikler:

  • Foto: PR/Danske Medier

    Medier håber aftale i Australien kan være løftestang for tiltag i EU

    For abonnenter

  • Foto: Stringer/REUTERS/Ritzau Scanpix

    Australske redningstjenester er ramt af Facebook-spærring

  • Foto: Denis Charlet/AFP/Ritzau Scanpix

    Google truer med at lukke søgemaskine i Australien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix
Digital

Amazon Prime Video næsten fordobler brugerantallet i Norge

Netflix er den streamingtjeneste, som flest nordmænd har adgang til, efterfulgt af HBO Max og Viaplay, som deler andenpladsen.
  • Britisk myndighed erklærer passworddeling for ulovligt
  • Amazon indgår filmaftale med selskab bag Warhammer

For abonnenter

Foto: Andreas Haubjerg
Forlag

Polen afviser at reducere moms på bøger

For abonnenter

Photo: Gingers Eyes Photography
Debat

Medieklummen: "Får det der metavers nogensinde ben at gå på?"

Foto: Jens Dresling
Digital

Podcasts, video og unikt indhold skal lokke flere til Ekstra Bladet+

For abonnenter

Foto: Tv 2 / Danmark
TV

TV 2-direktør: Kræver stort arbejde at konstatere bevidst logindeling

For abonnenter

Dar Salim, Anders Juul, Lene Maria Christensen, Marijana Jankovic, Morten Hee Andersen og resten af holdet fra Fred til Lands på den røde løber ved Robert-prisuddeling i Tivoli Hotel & Congress Center i København søndag den 26. januar 2020. | Foto: Philip Davali
TV

Danmarks Filmakademi udliciterer sekretariat

Læs også

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Medienyt

DR Nyheders redaktion i Australien åbner i efteråret

Den nye redaktion på den anden side af kloden skal producere indhold til DR’s platforme i de danske nattetimer. 

For abonnenter

Foto: Janus Engel
Medienyt

Stadig flere danskere søger væk fra nyheder

En stigende andel af befolkningen er blevet nyhedstrætte og vælger aktivt nyheder fra, viser årlig rapport om danskernes medievaner fra DR Medieforskning.

For abonnenter

Foto: Jens Dresling
Digital

Podcasts, video og unikt indhold skal lokke flere til Ekstra Bladet+

Målsætningen for avisen er at hente højere vækst i abonnementsbasen end sidste år, fortæller kommerciel direktør Signe Skarequist.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Amazon Prime Video næsten fordobler brugerantallet i Norge – 11.00
  • Danmarks Filmakademi udliciterer sekretariat – 09.55
  • Polen afviser at reducere moms på bøger – 09.20
  • Podcasts, video og unikt indhold skal lokke flere til Ekstra Bladet+ – 08.25
  • TV 2-direktør: Kræver stort arbejde at konstatere bevidst logindeling – 07.59
  • Ny pressechef vil gøre ALK mere attraktivt for nye medarbejdere – 07.00
  • Stadig flere danskere søger væk fra nyheder – 26. jan.
  • Norske medier opgraderer radiomåling hos Nielsen – 26. jan.
  • Medieklummen: "Får det der metavers nogensinde ben at gå på?" – 26. jan.
  • DR Nyheders redaktion i Australien åbner i efteråret – 26. jan.
  • Læge sagsøger TV 2 for mere end en million kroner – 26. jan.
  • Medierapport viser markant stigning i unges brug af Tiktok – 26. jan.
  • Bureauer: Betaling garanterer ikke visninger af reklamer på Tiktok – 26. jan.
  • Buzzfeed flyver til vejrs efter nyt Meta-samarbejde – 26. jan.
  • Viaplay lancerer streamingindhold i Østrig med hjælp fra Canal+ – 26. jan.
Flere nyheder

Job

  • TV 2 søger velskrivende digital journalist

  • Publiceringsredaktør til DRTV

  • Ledende producer til TV 2 Fyn

  • Redaktionschef til DR Syd

  • Producer med lyst til digital udvikling søges til TV 2 Fyn

  • Life science journalist

  • DR Nyheder søger fem tværmedielle reportere til ny redaktion i Sydney

  • Fagbladet Folkeskolen søger ambitiøs kommerciel chef

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Business Intelligence Specialist

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Head of Compliance, DLA Piper Denmark

Se flere jobs

Job

  • TV 2 søger velskrivende digital journalist

  • Publiceringsredaktør til DRTV

  • Ledende producer til TV 2 Fyn

  • Redaktionschef til DR Syd

  • Producer med lyst til digital udvikling søges til TV 2 Fyn

  • Life science journalist

  • DR Nyheder søger fem tværmedielle reportere til ny redaktion i Sydney

  • Fagbladet Folkeskolen søger ambitiøs kommerciel chef

Se flere jobs

Kolofon

MediaWatch
Søg

Sektioner

  • Digital
  • TV
  • Radio
  • Aviser
  • Magasiner
  • Forlag
  • Politik
  • Debat
  • Navne
  • Mediejob
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Julie Mia Fogde

julie@mediawatch.dk

Tlf.: +45 3330 8301

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7447

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7447

Job

Abonnement

Prøv MediaWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

mediawatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7447

Læs mere om abonnement her

Adresse

MediaWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8365

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © MediaWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
MediaWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge