Amerikanske Mad Magazine lukker efter 67 år
![Foto: AP / Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11502784.ece/ALTERNATES/schema-16_9/MADmagazine.jpg)
Det amerikanske satire- og tegneseriemagasin Mad Magasine, som udkom første gang i 1952, sendes ud i kioskerne for sidste gang til august. Det skriver Politiken med henvisning til flere amerikanske medier.
Efter augustnummeret får abonnenter en enkelt udgave til, som ikke kan købes i løssalg. Derefter vil Mad Magazine udkomme som genudgivelser med nye forsider eller som bøger med særlige samlinger af ældre materiale. Det skriver flere af bladets tegnere på Twitter ifølge Politiken.
Magasinet er også udkommet på dansk ad flere omgange. Første gang var i 1962 under navnet Gas, som var en blanding af oversat materiale fra det amerikanske blad tilsat originalt dansk materiale. Bladet er ikke udkommet på dansk siden 2001.
Mad Magazine er en del af DC Entertainment, som hører under WarnerMedia. DC Entertainment har endnu ikke kommenteret meldingerne om lukningen af magasinet.
Relaterede artikler
Berømt sportsmagasin solgt for over 700 millioner
For abonnenter