Salget af Hus Forbi er styrtdykket

Hjemløseavisen Hus Forbi har fået kappet en tredjedel af oplaget på et år. Det skyldes bl.a., at mange ikke tager avisen med sig, men nøjes med at give pengene ifølge bestyrelsesformand.
Foto: PR/Mette Kramer Kristensen
Foto: PR/Mette Kramer Kristensen

I løbet af det seneste år har salget af avisen om hjemløse Hus Forbi taget et kraftigt dyk, skriver DR.

Selvom mange er villige til at give en tyver, som avisen koster, til sælgerne, der står for distribution og salg på gaden, så tager flere og flere ikke avisen med. Og det går ud over økonomien hos udgiveren af Hus Forbi.

"Fra april i fjor til april i år er oplaget faldet med cirka 30.000 styk. Det svarer til et fald på en tredjedel, hvilket blandt andet skyldes, at folk ikke tager avisen med sig," siger Henrik S. Pedersen, der er bestyrelsesformand for Hus Forbi.

Han uddyber, at det er med til at udhule indtægterne for foreningen Hus Forbi, der derfor vil skære ned på budgettet til sommer- og vintertøj, som sælgerne får som en del af jobbet.

Det drastiske oplagsfald står dog ikke igennem i læsertallet, der i den seneste Gallup-måling lyder på 558.000 og dækker vinterhalvåret fra fjerde kvartal 2017 og første kvartal i år. Tværtimod er læsertallet steget en smule – forrige vinter var det 550.000. 

Hus Forbi er blevet udgivet siden 1996 og har omkring 2750 registrerede sælgere primært i hovedstaden og de største provinsbyer. Ud af de 20 kr., som avisen koster, går de 8 kr. til sælgeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også