Licensafskaffelse vil fjerne momsindtægter på 1,1 milliarder

Licensen er pålagt moms, og en afskaffelse af licens vil derfor skabe et hul i statskassen på lige over 1 mia. kr.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Finansieringen af blandt andet DR, TV 2-regionerne og Radio24syv er i denne tid til debat. Blandt tankerne er en afskaffelse af licensen. Et sådant tiltag vil give et hul i statskassen på 1,1 mia. kr. årligt, skriver Politiken.

Forklaringen er, at danskerne betaler moms af licensen. I alt går 20 pct. af licensbetalingen til moms ned i statskassen, mens de resterende 80 pct. går til mediedrift.

Hullet i statskassen på over 1 mia. kr. får Radikale til at være uafklaret om en fremtid med skattefinansiering af public service-indhold frem for den nuværende licensmodel.

"Vi er ikke afklarede. Vi ønsker en mere socialt retfærdig fordeling af licensen, for det er usolidarisk, at en velhavende husstand betaler det samme som en studerende. Men vi er også bekymrede for, om en afskaffelse af licensen vil ødelægge armslængdeprincippet, så man begynder at skære lunser af DR. Og endelig kan vi ikke pege på, hvor man skal finde den milliard kroner, vi kommer til at miste i moms," siger Zenia Stampe, medieordfører for Radikale, til Politiken.

SF og Dansk Folkeparti er tilgængelig fortrøstningsfulde i forhold til at kunne lukke momshullet ad andre veje.

Netop momsen på licens blev aktualiseret i sommeren 2016. Her blev der afsagt en EU-dom om moms på licens i Tjekkiet, og dommen lød, at licens ikke kan pålægges moms i Tjekkiet.

Allerede dengang varslede skatteminister Karsten Lauritzen (V), at Skatteministeriet ville undersøge, om den tjekkiske dom har konsekvenser for den danske licensbetaling. Den melding blev gentaget i november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også