SF melder sig i koret af partier, der ønsker at ændre på, hvordan Danmarks Radio får sine indtægter. I dag modtager DR cirka to tredjedele af den licens, der opkræves.

Flere partier åbner dog for, at DR fremover skal have sin indtægt fra en særlig medieskat eller ved år for år at få en bevilling på finansloven.

Henrik Søndergaard er lektor på Københavns Universitet og har forsket i blandt andet public service-medier. Han forklarer, at erfaringerne med de tre modeller har vist forskellige fordele og ulemper.

"Licensfinansiering er en form, hvor brugerne betaler en afgift for de apparater, som bruges til at modtage indholdet."

"Det er den form, der giver den største form for politisk uafhængighed og sikrer, at mediet orienterer sig mod brugernes ønsker," siger han.

Formen kan dog have den ulempe, at beløbet er ens for rig som fattig. Samtidig har modellen mistet opbakning hos særligt yngre brugere, der færdes blandt en række andre tilbud såsom streamingtjenester.

Finsk medieskat

Derfor kan den tvungne betaling, der er på 2492 kr. i 2017, virke urimelig og stor for unge brugere, forklarer Henrik Søndergaard.

I Finland har man i stedet lavet en decideret medieskat.

"Den skat giver nok mulighed for at større indflydelse til politikerne, men selve størrelsen på støtten er nogenlunde lige så sikker, som det nuværende licenssystem," siger Henrik Søndergaard.

Til sidst kan man også finansiere DR over finansloven.

"Det er nok den form, hvor politikerne får størst indflydelse på indholdet," siger medieforskeren.

Netop risikoen for politisk indflydelse gør, at chefredaktør på Mandag Morgen og tidligere nyhedsdirektør i DR Lisbeth Knudsen ikke er tilhænger af at finde penge til statsradiofonien under de årlige forhandlinger om finansloven.

"Der er en stor risiko for, at politikerne fristes til en yderligere detailstyring, hvis finansieringen ligger under finansloven," siger hun.

Lisbeth Knudsen har et bud på en alternativ finansiering:

"Jeg foreslår, at man tager de dele af DR, som ikke er redaktionelle - såsom drift af koncertsalen og orkestervirksomheden - og lægger dem under finansloven."

"Men når det gælder den journalistiske programvirksomhed, tror jeg, at det er sundest for den redaktionelle uafhængighed, at finansieringen ikke beror på finansloven, men en abonnements- eller licensfinansiering," siger hun.

Opdateret kl. 9.57 med citater fra Lisbeth Knudsen

/ritzau/