DK4-ejer modtager tysk orden

Stig H. Hasner modtager tysk orden for sit bidrag til forståelsen mellem danskere og tyskere.
Stig H. Hasner, ejer og grundlægger af Dk4. | Foto: Mads Black Ifversen/PR
Stig H. Hasner, ejer og grundlægger af Dk4. | Foto: Mads Black Ifversen/PR

Stig H. Hasner, ejer og grundlægger af tv-kanalen DK4, modtager den tyske orden Bundesverdienstkreuz am Bande, der svarer til det danske Dannebrogordenens Ridderkors. Det oplyser Dk4 i en pressemeddelelse.

Begrundelsen for tildelingen af ordenen lyder, at DK4 siden grundlæggelsen i 1994 "har bidraget til forståelsen mellem danskere og tyskere."

"Han er en pioner inden for det danske tv-landskab, idet han lader sin overbevisning i forhold til indhold og sin interesse for en dybere beskæftigelse med Danmarks sydlige nabo få plads i DK4s daglige program," lyder det ifølge DK4 i begrundelsen.

Hovedpersonen kalder det en ære og en glæde at modtage den tyske orden.

"Også lang tid før regeringens Tysklandsstrategi og den heraf forøgede opmærksomhed på det tyske sprog og det dansk-tyske samarbejde inden for ikke mindst kultur, handel og politik har jeg fundet det både naturligt og vigtigt, at Dk4 har produceret og lagt sendeflade til denne formidlingsmæssige opgave – med tysktalende værter. Jeg anser det ganske enkelt for at være en kerne public service-opgave," udtaler Stig H. Hasner.

Jyllands-Postens tidligere chefredaktør Jørn Mikkelsen modtog i 2015 en lignende orden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også