MTG-direktør bliver topchef i Metronome-ejer

Endemol Shine Nordics, der ejer danske Metronome og Studios, får ny direktør, som kommer fra MTG i Sverige.
Foto: TV3/Nicklas Gustafsson
Foto: TV3/Nicklas Gustafsson

Programdirektør i MTG i Sverige, Karin Stjärne, skifter til en stilling som adm. direktør i Endemol Shine Nordics, som bl.a. ejer de danske produktionsselskaber Metronome Productions og Studios. Det skriver Dagens Media.

Karin Stjärne tiltræder sin nye stilling i april. Her får hun ansvaret for produktionsselskabets aktiviteter i Danmark, Finland, Sverige og Norge.

"Karin har et bredt og dybt kendskab til den nordiske content-branche, en omfattende international erfaring og en forståelse for de behov, og udfordringer, som kunderne kræver. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med Karin og samtidig få del i hendes entusiasme for vores forretninger," siger Marcus Wolter, formand for Northern Europe i Endemol Shine Group, i en pressemeddelelse ifølge Dagens Media.

Endemol Shine Nordics blev født ud fusionen mellem Shine Group, Endemol og Core Media Group, som i 2015 bleb til Endemol Shine Core.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også