DR-udflytning koster tab for shipping-rigmænd

DR's opsigelse af lejemål af en række studier er medvirkende til konkurs i investeringsprojekt med rigmænd fra olieselskab i investorkredsen.
Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto/Arkiv
Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto/Arkiv

DR's udflytning er med til at koste to shipping-rigmænd millioner. Det skriver Finans.

Anders Østergaard og Jan Jacobsen, der har tjent deres formue på olieleverandør-selskabet Monjasa, har investeret i et kommanditselskab indeholdende en række DR-studier i Søborg. Det har imidlertid vist sig som en dårlig forretning, og selskabet er gået konkurs.

Forklaringen er blandt andet, at DR, som har lejet sig ind i de pågældende studier, har varslet, at de ikke vil forlænge lejekontrakterne, når de udløber i 2018. Derudover har varslede bidragsforhøjelser fra Realkredit Danmark været med til at vælte selskabet.

"Investorerne har indbetalt alt det, de skulle, og der var ikke lyst til at fortsætte," siger Thomas Junker Guldborg, stifter af Norcap, der står bag kommanditselskabet, til Finans.

Ifølge Finans taber Anders Østergaard og Jan Jacobsen 4,5 mio. kr. på konkursen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også