Siden regeringsskiftet sidste år har DR været under stigende pres, skriver Politiken tirsdag. Senest har debatten fået ny ilt med Dansk Folkepartis medieudspil, hvor en af hovedoverskrifterne er en reduktion af DR's finansiering med 25 pct. over fem år.

Selvom der er to år til den næste medieaftale skal være i hus, og til de politiske vinde kan få reel effekt, gør DR alligevel klogt i at tage bestik af den ophedede debat nu, mener flere iagtagere.

"Det ville nok være politisk uklogt af DR ikke at forholde sig til presset. For det er jo en opvarmning til det, der skal ske efter 2018. Der tales her fra flere sider om at lave et smalt medieforlig næste gang, hvor der ellers har været tradition for at lave relativt brede forlig, så man var nogenlunde sikker på, at både DR og TV 2 havde en langsigtet plan at arbejde ud fra. I den forstand er dette en skærpet situation, og der er ikke blot et politisk pres, men også et ganske betydeligt industrielt pres fra Danske Medier, som politikerne også reagerer på. Der er mange, der lige nu gerne ser et smallere DR," siger professor Stig Hjarvard, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, til avisen.

Også tidligere nyhedsdirektør i DR, i dag direktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, mener, det er nødvendigt, at DR kommer på banen i debatten som med- og ikke modspiller.

DR har i foråret imødekommet de borgerlige partier på et punkt og igangsat en større udflytning til Aarhus og Ålborg. Selv har DR dog afvist, at initiativet er en reaktion på opfordringen om at rykke mere produktion ud i provinsen, som Kulturminister Bertel Haarder (V) fremsatte sidste efterår.