Koreansk medie filmede retsmøde i Danmark
Det er hverken tilladt at filme eller optage lyd fra danske retssale uden udtrykkelig tilladelse fra dommeren. Det forbud trodsede avisen Korean Times forleden under et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, skriver Politiken.
Den koreanske avis har offentliggjort en knap otte minutter lang video fra grundlovsforhøret, hvor en 20-årige kvinde med forbindelse til Sydkoreas præsident Park Geyn-hye har været efterlyst i en sag omhandlende mulig svindel og korruption.
De ulovlige optagelser vil formentlig føre til en politianmeldelse, oplyser Retten i Aalborg til Politken.
"Optagelserne har fundet sted, selv om det udtrykkeligt var tilkendegivet, at der ikke måtte filmes. Der er også tydelig skiltning om det i retssalen. Så det er selvfølgelig ikke i orden. Det er noget, vi ser alvorligt på," siger konstitueret byretspræsident Malene Urup, til Politiken.
Optagelserne har angiveligt fundet sted i en pause under grundlovsforhøret, hvor den 20-årige kvinde udtalte sig til de tilstedeværende koreanske journalister.