Storbank peger på TV 2 som mulig børskandidat

Den amerikanske storbank Citi tror på et nyt, stort år for børsnoteringer i Danmark og nævner TV 2 som en kandidat.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv

2017 bliver et travlt år, når det kommer til børsnoteringer i København, og i spil kan komme TV 2. Det spår den amerikanske storbank Citi, skriver Børsen.

"Vi forventer, at 2017 bliver et meget aktivt år i Danmark, hvor bl.a. Nykredit er en kandidat. Saxo Bank har også diskuteret en mulig børsnotering, og så kan der ske en del på privatisering," siger Erik Winter, chef for finansiel rådgivning i Norden for Citi, til Børsen med henvisning til blandt andet TV 2.

Debatten om TV 2's fremtid har fået fornyet aktualitet, efter VLAK-regering blev dannet i november. I regeringsgrundlaget lægges der op til et hurtigt salg af det statsejede tv-selskab.

"Regeringen ønsker at privatisere TV 2. Forberedelse af en privatisering af TV 2 vil blive påbegyndt i 2017, så privatiseringen kan ske, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Regeringen vil sikre, at der fortsat er et bredt udbud af public service-indhold efter en privatisering af TV 2," står der i regeringsgrundlaget.

Da regeringens planer blev præsenteret, meldte både Egmont, der i forvejen ejer TV 2 i Norge, og MTG, der står bag TV3-kanalerne, sig interesseret i et TV 2-køb.

Citis spådom om et travlt 2017 for børsnoteringer kommer efter et 2016, hvor store selskaber som Dong og Nets er gået på børsen i København.

Bejlere er klar til at købe TV 2 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også