TV3 sikrer sig tv-rettigheder til tennis

TV3 Sport og Viaplay blver hjemsted for ny sportsgren i MTG-familiens rettighedsportefølje.
Andy Murray, der i øjeblikket ligger nummer 1 på verdensranglisten. | Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto
Andy Murray, der i øjeblikket ligger nummer 1 på verdensranglisten. | Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto

De to TV3 Sport-kanaler og streamingtjenesten Viaplay, der alle er en del af MTG-familien, vil fra januar blænde op for mændenes ATP World Tour i tennis. Det oplyser TV3 i en pressemeddelelse.

Aftalen giver TV3 Sport og Viaplay adgang til lige godt 30 turneringer med 1500 timers livetennis. Premieren finder sted 4. januar med transmission fra en turnering i Indien.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi med denne aftale sikrer vore seere og brugere adgang til at følge de allerstørste tennisstjerner på nærmeste hold. De seneste år har budt på en fantastisk rivalisering i toppen af herretennis, som har resulteret i ekseptionelt underholdning og storslåede sportslige oplevelser," udtaler Kim Mikkelsen, chef for MTG Sport i Danmark, i pressemeddelelsen.

Aftalen om tennisrettighederne løber frem til udgangen af 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også