Kunstner beskylder DR for plagiat i dramaserie

Introsekvensen i dramaserien ”Arvingerne” er en kopi af kunstværk fra 2006, mener israelsk kunstner. DR afviser.
Foto: Per Arnesen/DR
Foto: Per Arnesen/DR

En eksploderende vase med blomster er blevet centrum for en sag om plagiatbeskyldninger mod DR, skriver Politiken. Det er den israelske kunstner Ori Gersht, som står bag beskyldninger. Han mener, at introen til DR’s dramaserie ”Arvingerne”, hvor vasen fyldt med blomster eksploderer i slowmotion, er en kopi af hans kunstværk ”Big Bang” fra 2006.

"Jeg ved godt, at der altid sker en kulturel udveksling, og det er også okay, at folk lader sig påvirke af hinanden. Men ligheden her er bare så stor. Jeg kan jo ikke vide, men det vil overraske mig meget, hvis ikke de har set min video først," siger Ori Gersht til Politiken.

Beskyldningerne bliver dog afvist af DR’s dramachef Piv Bernth.

”Når jeg ser Ori Gershts intense værk og vores introsekvens, så er det eneste sammenfald, at en blomstervase eksploderer. Optakten, eksplosionen og efterdønningerne er helt uden sammenligning og har intet med hinanden at gøre, og hele konteksten er forskellig,” siger Piv Bernth til Politiken.

På trods af beskyldningerne om plagiat har Ori Gersht valgt ikke at forfølge sagen juridisk.

DR får overrakt æres-Emmy for tv-serier i verdensklasse 

DR sælger danske dramaer til Iran, Israel og Indien 

HBO sigter efter første nordiske serie i 2018 eller 2019 

DR rejser til Cannes med flere programmer til salg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også