Stofa udnævner udviklingschef

Projektchef i Stofa stiger i graderne og skal stå i spidsen for udviklingen af Stofas tv-løsninger som ny udviklingschef.
Foto: PR/Stofa
Foto: PR/Stofa

Kristian E. Lundgreen, 31 år, skifter 1. november titel i Stofa og skal fremover stå i spidsen for selskabets udviklingsafdeling, skriver koncernen i en meddelelse.

Med titler får Kristian E. Lundgreen ansvaret for at udvikle Stofas bud på næste generations tv-løsning samt Stofas on demand-løsninger til smart-tv og mobil som led i SE koncernens målsætning om at vokse og vinde markedsandele som leverandør af digital underholdning. Udviklingsafdelingen tæller i alt 17 ansatte.

Kristian E. Lundgreen er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som projektchef i Stofa, hvor han har været siden 2014 og bl.a. været motor for de strategiske partnerskaber, som Stofa har indgået de senere år med fiberselskaber som Nyfors og Verdo.

"Tv-markedet er under hastig forandring i disse år, og sammen med mit dygtige team af passionerede udviklere glæder jeg mig til at sikre, at Stofa også fremover har en stærk position på markedet for tv og bredbånd," siger Kristian E. Lundgreen i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også