Krimi- og quiz-programmer hædres til awardshow

Der bliver for første gang uddelt hæder til bedste krimi og quiz-programmer til Tvprisen.

Når tv-branchen i slutningen af januar 2017 mødes for at hylde de bedste programmer til årets uddeling af Tvprisen, vil der for første gang også være priser i kategorierne "Bedste Crime" og "Bedste Gameshow".

Det skyldes, at programtyperne spiller en vigtigere rolle for tv-stationerne, skriver Copenhagen TV Festival, der står bag prisuddelingen, på sin hjemmeside. Mens der kommer to nye kategorier på dagsordenen, dropper awardshowet samtidig uddelingen af priser for "Bedste Foto" og "Bedste Klip".

"Kategorierne er afskaffet for at afspejle, at Tvprisen hædrer hele holdet bag de bedste programmer frem for individuelle, personlige præstationer," lyder på hjemmesiden.

I alt uddeles der hæder inden for 24 forskellige kategorier til Tvprisen, der løber af stablen 28. januar i København. Det er første gang awardshowet afholdes som en selvstændig begivenhed. Tidligere har prisuddeling fundet sted i forbindelse med Copenhagen TV Festival.

DR mærker fortsat udlandets appetit på dansk tv 

Ny festival sætter spot på digital fremtid 

DR-serie ryddede bordet til prisuddeling

Her er årets vindere af TvPrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også