TV 2 forlænger aftale med amerikansk filmdistributør

Tv-stationen indgår ny aftale med Paramount Pictures om det amerikanske selskabs katalog af spillefilm.
Anders Leifer, seniorredaktør, TV 2 Acquisitions and Formats. | Foto: Miklos Szabo/TV 2
Anders Leifer, seniorredaktør, TV 2 Acquisitions and Formats. | Foto: Miklos Szabo/TV 2

TV 2 og distributions- og produktionsselskabet Paramount Pictures har indgået en ny aftale, som forlænger den eksisterende med to år. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelse.

Aftalen betyder, at TV 2 også fremover vil have mulighed for at sende nye såvel som gamle film fra Paramount Pictures' bagkatalog.

"Vi er meget glade for at fortsætte og udbygge vores samarbejde med Paramount Pictures, der er en af Hollywoods største udbydere af spillefilm med en bred appel til de danske seere – fra Eddie Murphy- og "Crocodile Dundee"-film til megahit som "Mission: Impossible - Rogue Nation". Spillefilm spiller en vigtig rolle i TV 2's weekendtilbud til seerne, og her er Paramount-aftalen meget vigtig for os," siger Anders Leifer, seniorredaktør hos TV 2 Acquisitions and Formats, i pressemeddelelsen.

Aftalen mellem TV 2 og Paramount Pictures er kommet i stand under Mipcom-festivalen i Cannes, der løber af stablen i disse dage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også