MTG udnævner fire danskere til nordisk sportsledelse

Tv-koncernen udpeger en ny fællesnordisk sportsledelse, som har deltagelse af flere danskere.
Foto: PR/MTG
Foto: PR/MTG

MTG opretter en nordisk sportsorganisation, der skal sikre bedre udnyttelse af koncernens mange sportsrettigheder og et bedre samarbejde om dem på tværs af MTG's markeder. Det oplyser MTG i en pressemeddelelse.

Fire danskere har fået plads i den nye sportsorganisation. Det drejer sig om TV3 Sports nuværende driftsdirektør, Max Andersen, TV3 Sports digitale chef, Flemming Fjeldgaard, TV3 Sports ledende redaktionschef, Kim Mikkelsen, og Karen Rønde. Hun får titel af Head of Legal i MTG Sport.

Den nye sportsledelse skal referere til MTG's sportschef, ligeledes danske Peter Nørrelund.

"Jeg er både glad og stolt over at kunne præsentere det stærkeste chef-team i Norden i vores nye nordiske MTG Sport-organisation. Tilsammen forvalter og kontrollerer vi de bedste sportsrettigheder på markedet, og med den nye organisation står vi solidt rustet til også fremover at kunne sikre MTG en førerposition i kampen om kunder og rettigheder," udtaler MTG's sportschef, Peter Nørrelund, i meddelelsen.

"Det handler om at udnytte mulighederne på tværs af landegrænser og platforme og sikre, at MTG står knivskarpt i konkurrencen. Og så handler det selvfølgelig om at identificere og eksekvere hurtigt og præcist på nye idéer og muligheder," udtaler han.

MTG ejer rettigheder til bl.a Formel 1, Champions League, NFL, ALKA Superliga og Premier League.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også