
Et forstærket samarbejde mellem TV 2 og og TV 2's regioner skal sikre flere programmer fra regionerne i sendefladen på hovedkanalen. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
TV 2's programafdeling har allerede taget flere programmer fra regionerne til sig, Nogle er allerede sendt, mens andre er sat i kalenderen. Blandt dem er "Fra drengerøv til farmand", som er produceret af TV Midtvest og har premiere på TV 2 24. maj, og en reportageserie fra TV 2 Nord om Nordjyllands dårligste fodboldhold Ulsted Boldklub.
"I en tid, hvor vi vil være endnu mere relevante for danskerne, er TV 2-regionerne supervigtige. I kraft af en daglig nyhedsproduktion har TV 2-regionerne fingeren på pulsen og følger tæt, hvad der rører sig blandt seere og brugere i forskellige dele af landet. Samtidig kan regionerne spotte de lokale talenter, ildsjæle og stærke karakterer," siger Thomas Breinholt, programchef på TV 2, i meddelelsen.
TV 2 har tidligere meldt ud, at samarbejdet mellem regionerne og hovedkanalen også skal styrkes på nyhedsområdet.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.