Netflix producerer lokalt indhold i Tyskland

Den globale streamingtjeneste skruer op for tilstedeværelsen i Tyskland med produktionen af lokal serie.
Foto: Dan Goodman/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Dan Goodman/AP/Polfoto/Arkiv

"Dark" er navnet på en serie, der i 2017 vil have premiere på Netflix. Det skriver flere udenlandske medier, bl.a. TBI Vision.

Serien bliver beskrevet som et "familiedrama med et overnaturligt twist" og har flere af de tungere personer fra den tyske filmindustri bag kameraet, bl.a. to producere der var med på holdet bag den Oscar-vindende film "De andres liv".

Netflix har på det seneste enten præsenteret nye lokalt producerede serier eller luftet tanker om det. Bl.a. er en ny fransk serie med titlen "Marseille" blevet præsenteret.

Til gengæld er der ikke umiddelbart udsigt til, at Netflix vil kaste sig ind i indholdsproduktion på skandinavisk grund, sådan som bl.a. Nordisk Film drømmer om.

"Netflix klarer sig godt på markeder som de nordiske lande, som har en appetit for engelsksproget indhold," sagde senioranalytiker på tv-markedet for det internationale analysehus IHS, Jonathan Broughton, tidligere på måneden til Variety.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også