Storfusion i producent-branchen er bragt i mål

Fusionen mellem to af de største produktionsselskaber er nu endegyldigt en realitet.

Fusionen mellem Banijay Group og Zodiak Media er nu bragt til ende. Det oplyser Banijay Group i en meddelelse.

Parterne meddelte allerede i juli 2015, at de var blevet enige om at slå sig sammen, men det er altså først nu, at alle teknikaliteterne er på plads.

Det nye selskab er ejet af to forskellige selskaber. Det ene sidder på 73,8 pct. af selskabet og består af den hidtidige Banijay Group-ejer Stephané Courbits LOV Group (50,1 pct.) og den hidtidige Zodiak Media-ejer DeA Communications (49,9 pct.).

De sidste 26,2 pct. af det fusionerede selskab sidder Vivendi på. Vivendi er bl.a. kendt for at stå bag Canal+ og Universal Music Group.

Stephané Courbit bliver ganske som tidligere udmeldt bestyrelsesformand i det nye selskab. Adm. direktør bliver Marco Bassetti, der tidligere var topchef i Banijay.

På dansk grund betyder storfusionen, at to af de største produktionsselskaber, Nordisk Film TV og Mastiff, får samme ejer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også