Dansk Filmskat rykker ind på Apple TV

De klassiske danske film i Dansk Filmskat kan fra i dag ses på det nye Apple TV.
Skuespiller og instruktør Erik Clausen ved lanceringen af Dansk Filmskat | Foto: Philip Davali/Polfoto/Arkiv
Skuespiller og instruktør Erik Clausen ved lanceringen af Dansk Filmskat | Foto: Philip Davali/Polfoto/Arkiv

Dansk Filmskat, der hører under Nordisk Film, lancerer i dag en app til Apple TV. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Tjenesten gik i luften i februar 2015 og er i forvejen tilgængelig på computer, tablet, Chromecast og Sony Playstation.

"Jeg er rigtig glad for, at vi kan indlede året med så god en nyhed til Dansk Filmskats medlemmer. Med lanceringen på Apple TV ser vi også frem til at kunne byde nye brugere velkommen indenfor hos Dansk Filmskat," siger Ole Martini, direktør for consumer channels i Nordisk Film, i pressemeddelelsen.

Af meddelelsen fremgår det desuden, at Dansk Filmskat er på vej til at blive tilgængelig på endnu en platform. Historien melder imidlertid ikke noget om, hvilken platform der er tale om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også