Metronome finder ny producent hos Mastiff

Ny producent på Metronome skal bl.a. stå i spidsen for "Familien på bryggen" til TV3.

Metronome Productions udvider fra det nye år producentgruppen med Jakob Skovgaard Nielsen, som starter som producent på "Familien på Bryggen", som Metronome producerer for TV3.

Det oplyser Metronome i en pressemeddelelse.

Jakob Skovgaard Nielsen kommer fra en stilling som redaktionschef på Mastiff, hvor han bl.a. har arbejdet med "Made in Denmark" til DR2, "Paradise Hotel" til TV3. Han har desuden været udlån til Blu i forbindelse med deres produktion af X Factor for DR1. 

”Han har en meget bred profil inden for alt fra underholdning og reality til reportage og livsstil. Han er respekteret i branchen for sit høje faglige niveau og har stået i spidsen for og drevet store programformater. Uanset genre har han vist en veludviklet sans for sætte store karakterer i scene i gode fortællinger – et talent han i første omgang kan slå på i sit arbejde med "Familien på Bryggen"," siger programchef Steffen Bjergved i meddelelsen.

Jakob Skov Nielsen har også været på Metronome tidligere, som post-producer på Masterchef, oplyser selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også