TV 2-serie fortsætter seerfremgang

Mandagens afsnit af TV 2-serien "Badehotellet" overgik det forrige afsnit og blev det mest sete dramaafsnit på TV 2 siden 1997.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Tredje sæson af "Badehotellet" er kommet stærkt fra land, når man ser på seertallene. TV 2 oplyser, at mandagens afsnit blev set af 1,62 mio. mennesker.

Afsnittet var sæsonens andet. Første afsnit, som blev sendt sidste mandag, blev ifølge de ugentlige seertal fra TNS Gallup set af 1,35 mio. mennesker.

TV 2-serien lægger sig dermed foran DR's nye dramaserie "Bedrag", som blev set af 1,26 mio. mennesker, da første afsnit løb over skærmen nytårsdag. Søndagens andet afsnit blev set af 1,398 mio. mennesker.

TV 2 meddeler, at mandagens seertal til "Badehotellet" gør afsnittet til det mest sete dramaafsnit siden 1997. Dengang var det "Strisser på Samsø", der trak danskerne til skærmen.

"Det er en kæmpe cadeau til hele holdet og særligt til forfatterne Hanna og Stig (Lundblad og Thorsboe, red.). De ville gerne skabe en serie, der kunne nå et bredt publikum, og det er i den grad lykkes, må man sige. Alle er kisteglade for, at seerne har taget så godt imod "Badehotellet", og vi er superglade for alle de reaktioner og kommentarer, der kommer på programmets Facebook-side. De er jo afhængige af serien," siger seriens producer, Michael Bille Frandsen, til TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også