MediaWatch

"Norskov"-seertal skuffer TV 2

Premieren på TV 2's nye dramasatsning "Norskov" fik ikke så mange seere, som TV 2 havde håbet på.

Billede fra "Norskov" | Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

662.000 så med, da TV 2 i mandags viste første afsnit af dramaserie "Norskov". Det tal er skuffende, mener TV 2 selv. Det skriver Nordjyske.

"Det er ikke dårlige seertal. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er lidt skuffet," siger TV 2's fiktionschef, Katrine Vogelsang, til Nordjyske.

Seertallene ligger da også et pænt stykke fra tidligere TV 2-dramaserier. Både "Badehotellet" og "Dicte" havde langt over 1 mio. seere, da serierne havde premiere i hhv. 2014 og 2013.

Til Nordjyske fortæller Katrine Vogelsang også, at yderligere en sæson kan være på vej. I hvert fald har TV 2 bedt seriens forfatter, Dunja Gry Jensen, arbejde videre med opgaven.

Serien løber over 10 afsnit. Med til at finansiere "Norskov" er den fransk-tyske kulturkanal Arte, men den største del kommer fra TV 2, public service-puljen og danske regionale fonde.

Mere fra MediaWatch

Debat: Mediepolitik uden jordforbindelse

Magter folketing og regering at lave en medieaftale, der kan gennemføres, og vil den fungere i virkelighedens mediemarked? Sporene skræmmer. Den seneste medieaftale fra 2018 er et klart eksempel på, hvor galt det kan gå. Men den var desværre ikke en undtagelse. Sådan lyder det fra rådgiver og tidl. generaldirektør i DR Christian S. Nissen i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs