DR beklager historie om forskningsminister

DR Nyheder beklager "alvorlig mangel" i en historie om forskningsminister Esben Lunde Larsens (V)omdiskuterede ph.d-afhandling.

DR udelod en central oplysning i et indslag og artikler om forskningsminister Esben Lunde Larsens ph.d-afhandling  fra Københavns Universitet og beklager nu fejlen på dr.dk.

I historien ”Delte meninger om ph.d.” bliver afhandlingen bl.a. kritiseret for at mangle kildeangivelse på et af de central citater. Det fremgik dog ikke af dækningen i TV Avisen og på dr.dk, at kilden er angivet tidligere i afhandlingen. Men det var en væsentlig oplysning, der burde være fremgået, skriver ledende redaktionschefer i DR Nyheder Thomas Falbe og Sandy French i beklagelsen.

"Den oplysning er central i nuancering af diskussionen om Esben Lunde Larsens afhandling, og den fremgår ikke i TV Avisens indslag, og er ikke tilstrækkelig tydeligt fremhævet i artiklerne på dr.dk. Dermed kommer historien til at fremstå for ensidig i forhold til beskyldningerne om mulig plagiering i afhandlingen," skriver Thomas Falbe og Sandy French.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også