DR2 lukker program efter samarbejdsproblemer

"Næste uges TV" med Poul Nesgaard og Anders Lund Madsen stopper før tid. Det skyldes strandet samarbejde, siger kanalchef.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Det satiriske søndagsprogram "Næste uges tv" med tidligere rektor for Filmskolen Poul Nesgaard og journalist Anders Lund Madsen som værter stopper med øjeblikkelig virkning, skriver Ekstra Bladet.

Medarbejderne blev torsdag formiddag informeret om lukningen, der skyldes samarbejdsvanskeligheder, siger DR2's nytiltrådte kanalchef, Christoffer Guldbrandsen.

Han afviser samtidig, at lukningen skyldes, at satiren i programmet er blevet for grovkornet til DR.

"Jeg har ikke været involveret i nogen af de diskussioner (om satirens karakter, red.), jeg har bare kunnet konstatere, at her var en situation med samarbejdsrelationer, der var så vanskelige, at det var nødvendigt at sige: ’Vi skal bruge kræfterne bedre.’," siger Christoffer Guldbrandsen til ekstrabladet.dk.

"Næste uges TV" er blevet sendt søndag aften i primetime kl. 20 på DR2 og havde tre programmer tilbage i sæsonen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også