
Medarbejderne på TV2 var forstenede og i chok, da den netop fratrådte nyhedsdirektør Michael Dyrby tirsdag kaldte medarbejderne sammen på Kvægtorvet i Odense og fortalte, at han på grund en affære forlader sin stilling med øjeblikkelig virkning.
Choktilstanden blev afløst af spontane klapsalver, fortæller Lennart Sten, tillidsrepræsentant på TV2.
"Klapsalverne kom af respekt for det, han som nyhedsdirektør har opnået og som en accept af hans beslutning," siger Lennart Sten til Ritzau.
Han finder det "fuldstændig grotesk", at Michael Dyrby skal "falde", fordi "han har været en klovn på det private plan" og ikke på grund af faldende seertal.
"Det er synd for familien, men han ligger, som han har redt."
/ritzau/
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.