TV 2 i Norge: La Liga-sælger krævede "Zlatan-pris"

Ifølge norske TV 2 krævede sælgeren af La Liga-rettighederne en "Zlatan-pris", og det fik den Egmont-ejede tv-station til at trække sig.
Foto: PR
Foto: PR

Rettighederne til at vise spanske La Liga, italienske Serie A og franske Ligue i Norge skifter fra Discovery og C More til MTG.

Ifølge norske Kampanje betaler MTG op mod 80 mio. norske kroner, svarende til 65 mio. kr., for de norske rettigheder i hele den tre-årige periode. For hele Norden er prisen flere hundrede millioner kroner, skriver Kampanje.

Ifølge norske TV 2, som er ejet af Egmont, trak selskabet sig fra kampen om især den spanske liga, som tv-stationen ellers betegner som "et godt produkt", fordi prisen var for høj.

"En del af grunden til, at det har taget lang tid, er måske, at man havde en Zlatan-pris, som gjorde udgangspunktet vanskelig," siger Bjørn Taalesen, rettighedschef hos TV 2, til Kampanje med henvisning til, at prisen fra sidste forhandlingsrunde blev skruet op af, at den svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic på det tidspunkt spillede i spanske Barcelona, og svenske Bonnier, der er med i kredsen bag C More, derfor var villig til at betale en stor sum penge for rettighederne.

Hos Discovery Networks i Norge, som har delt La Liga-rettighederne med TV 2, hænger man heller ikke med hovedet, selvom konkurrenten løber med rettighederne.

"Vi kan ikke gøre andet end at gratulere MTG med en ny rettighed," siger sportsschef Jan Erik Aalbu til Kampanje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også