MediaWatch

Landsret frifinder TV2 i erstatningssag om p-skiver

Jacob Jensen Design lider nederlag i retssag, som blev anlagt mod to journalister og direktør.

Foto: Colourbox

Direktøren og to journalister ved TV2 er tirsdag blevet frifundet i en erstatningssag ved Østre Landsret.

Jacob Jensen Design A/S havde krævet 1,4 millioner kroner i erstatning på grund af TV2's omtale af firmaets elektroniske p-skiver.

Det kendte designfirma hævdede, at den negative omtale medførte et tab.

Sidste sommer afviste Retten i Odense, at journalisterne og direktør Merete Eldrup var erstatningsansvarlige, og tirsdag er landsretten nået til det samme resultat.

Opgøret skyldes tv-stationens journalistik om problemer med elektroniske p-skiver.

Firmaet krævede, at for eksempel sætningen "elektroniske p-skiver er smækfyldt med fejl" skulle kendes ubeføjet.

Jacob Jensen Design A/S har sagt, at der ikke var bevis for påstanden.

Men dommerne i landsretten frifinder altså de sagsøgte, og årsagen er særligt hensynet til ytringsfriheden og den fri debat, som beskyttes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De peger også på, at udsagnet om, at "elektroniske p-skiver er smækfyldt med fejl" har en generel karakter og ikke retter sig specielt mod Jacob Jensens skiver.

I dommen bliver det også fastslået, at pressen har en særligt udvidet ytringsfrihed og ret til at "viderebringe kritiske vurderinger af faktiske forhold."

Som følge af udfaldet skal designfirmaet nu betale 90.000 kroner i sagsomkostninger til de frifundne.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

16 medarbejdere fratræder på Jyllands-Posten

Syv journalistiske medarbejdere forlader avisen, mens yderligere ni medarbejdere er blevet opsagt - herunder en redaktionel analysechef. Derudover lukker Jyllands-Posten for kommentarsporet på Facebook. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs