Politiet kan aflytte og overvåge tv-pirater
Ifølge eksperter er der tale om følsomme efterforskningsmetoder - især rumaflytning.
"Det er et indgreb, som er uhyre voldsomt over for dem, det går udover. Man er inde i kernen af folks privatliv. Enhver kan vist sige selv, at det er et stort indgreb. Derfor er der sammenhæng mellem den høje strafferamme og muligheden for sådanne indgreb," siger professor i strafferet Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.
Bagmandspolitiet, hvor sager om cardsharing er forankret, fortæller, at rumaflytning endnu ikke er en efterforskningsmetode, som er taget i brug i sager om cardsharing. Og det er slet ikke sikkert, at det sker.
”Vi har ikke brugt det indtil nu, og i lige denne her type sager er det ikke det mest hensigtsmæssige indgrebsmiddel,” siger Dorte Frandsen, senioranklager i Bagmandspolitiet.
Andre metoder mere oplagte
Cardsharing foregår typisk ved, at en eller flere borgere køber et legalt kort til en kommerciel tv-udbyder, men herefter deler det andre i et netværk, der – illegalt – undlader at betale for kanalerne. Derfor er de oplagte beviser i første omgang tekniske, og her hjælper det ikke meget at aflytte en tv-pirats lejlighed eller telefon, siger hun.
"Det er mit indtryk, at oplysninger i cardsharing-netværk, selvom de kan blive ganske store, ikke foregår via telefon men mere mund til mund," siger Dorte Frandsen, som mener, at behovet måske kan opstå i sager om streaming, men at det endnu ikke er sket.
I stedet er ransagning af tv-piraters boliger med henblik på at sikre sig beviser og udlevering af ip-adresser fra teleselskaberne de oplagte efterforskningsmetoder, siger hun.
Af den grund tvivler forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, som også er formand for Retspolitisk Forening, på, at en domstol vil godkende politiets anmodning om at sætte aflytning op i mistænkte piraters hjem.
”En domstol skal også tage stilling til, om der er tale om så alvorlig forbrydelse, at det berettiger til den slags indgreb. Der er min formodning, at domstolen vil være skeptisk og afvise brugen af rumaflytning, hvis der er andre muligheder og foranstaltninger, man kan bringe i anvendelse,” siger Bjørn Elmquist.
Ønskede strengere straffe
Hos tv-selskaberne har man flere gange fremhævet de efterforskningsmetoder, som det høje straffeniveau fører med sig.
”Straffeniveauet i Danmark er væsentligt højere end i Norge,” skrev Stop Nordic Content Protection i et høringssvar.
”Den væsentligste forskel er dog, at det høje straffeniveau gør det muligt for politiet, som et led i en efterforskning, at foretage rum- og telefonaflytninger, og herunder også overvågning af datatrafik,” skrev organisationen, som tilføjede, at det særligt er den sidste metode, som er relevant for politiet.
Det norske straffeniveau blev efterfølgende hævet til seks års fængsel i særligt grove sager.
Større svenske sager
Mens den største danske sag om cardsharing, en sag fra 2013, gav bagmanden en dom på et års fængsel, har særligt Sverige oplevet cardsharing-sager af langt større omfang.
I oktober sidste år afsagde appelretten i Stockholm dom i den største cardsharing nogensinde i Sverige. Her blev en 51-årig svensk mand idømt et år og tre måneders fængsel for ulovligt at have delt krypteringskoder til Canal Digital og Viasat. Oveni fik han et erstatningskrav på 21,5 mio. sek.
Ifølge retten spillede manden en central rolle i et cardsharing-netværk, hvor omkring 1000 kunder betalte manden mellem 1000 og 1500 svenske kroner for at få ulovlig adgang til Viasat og Canal Digitals kanaler.
.jpg&w=384&q=75)
