Top 20: Fødselar tager ugens førsteplads

Det mest sete tv-program i uge 31 blev en gammel kending med en fødselar i værtsrollen.
Søren Ryge fyldte i sidste uge 70 år | Foto: Charlotte Dela Fuente/Polfoto/Arkiv
Søren Ryge fyldte i sidste uge 70 år | Foto: Charlotte Dela Fuente/Polfoto/Arkiv

623.000 så med, da DR1 torsdag viste "Søren Ryge Direkte", og det sikrede programmet en førsteplads over ugens mest sete tv. Det fremgår af den ugentlige måling fra TNS Gallup.

For vært Søren Ryge bød ugen også på en rund fødselsdag. Han fyldte 70 år i fredags, og den alder betyder normalt, at kontrakten med DR ophører. For Søren Ryges vedkommende er der imidlertid gjort en undtagelse. Han har fået forlænget sin kontrakt med i første omgang ét år.

De 623.000 seere er præcis 100.000 mere end førstepladsen i den foregående uge. Da var DR1's "Skattejægerne" det mest sete program. Det indtager i denne uge en andenplads.

Onsdag havde TV 2 premiere på sit nye underholdningsprogram "Hvem sagde vuf?". Her quizzer og leger kendte danskere med udgangspunkt i deres hunde, og det sker under ledelse af værten Felix Smith.

428.000 danskere så med, da "Hvem sagde vuf?" havde premiere i onsdags kl. 20. Det kunne dermed ikke hamle op med DR1's "Guld i købstæderne", der på samme tidspunkt tiltrak 526.000 seere.

Ugens mest sete tv-programmer

1 SØREN RYGE DIREKTE DR1 Torsdag 20:30 623.000

2 SKATTEJÆGERNE DR1 Mandag 20:00 556.000

3 VORES SOMMERVEJR DR1 Man-Fre 21:55 542.000

4 GULD I KØBSTÆDERNE DR1 Onsdag 20:00 526.000

5 KENDER DU TYPEN? DR1 Tirsdag 20:03 507.000

6 SPISE MED PRICE - GRISE MED PRICE DR1 Torsdag 21:00 504.000

7 REGENTPARRETS SOMMERTOGT I GRØNLAND DR1 Mandag 21:00 444.000

8 VORES SOMMERVEJR DR1 Man-Tor 18:54 442 .000

9 SAVNET TV 2 Mandag 20:04 432.000

10 BECK: ENEBOEREN DR1 Søndag 21:36 431.000

11 DYRK, HØST, SPIS - BYHAVER MED HERMAN OG HERTZ DR1 Mandag 20:30 431 .000

12 HVEM SAGDE VUF? TV 2 Onsdag 20:04 428 .000

13 BONDERØVEN DR1 Torsdag 20:00 427.000

14 KLIPFISKERNE TV 2 Fredag 20:05 410.000

15 FANTASTISKE FUND TV 2 Onsdag 20:57 394.000

16 RAZZIA - SKAT RYKKER UD TV 2 Tirsdag 20:53 392.000

17 HVEM VIL VÆRE MILLIONÆR? TV 2 Søndag 20:04 382.000

18 HER ER DIT LIV: OLE THESTRUP DR1 Fredag 20:00 376.000

19 FREDAGSFILM: RUNAWAY BRIDE DR1 Fredag 21:28 356.000

20 JAGTEN PÅ DET VILDE VEJR DR1 Tirsdag 20:45 354.000

Kilde: TNS Gallup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også