TV3 Sport henter ny fodboldekspert

Seerne på TV 3 Sport skal vænne sig til en ny fodboldekspert, som har en fortid hos konkurrenten SBS Discovery.
Foto: Philip Davali/Polfoto
Foto: Philip Davali/Polfoto

Stig Tøfting skal være Superligaekspert på TV 3 Sport, oplyser TV 3 Sport.

Den tidligere danske landsholdspiller har været tilknyttet Superliga-produktionen på Canal 8 og 9, men skifter altså nu til konkurrenten med omgående virkning.

"Han er vidende, erfaren, kontant og begejstret, og vi er sikre på, at Stig vil kunne bidrage positivt til dækningen af vores mange fodboldrettigheder. Stig har selv spillet på højeste niveau i flere lande – han har været træner og ekspert, og nu kommer han til at være på hold med en flok ambitiøse medspillere, som forhåbentlig kan få det allerbedste frem i Stig til glæde for TV-seerne," siger ledende redaktionschef på TV 3 Sport Kim Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Ud over Stig Tøfting har råder TV 3 Sport over eksperter som Jesper Thygesen, Peter Graulund, Poul Hansen og Martin Jørgensen.

Stig Tøfting skal ved siden af Superligaen også dække Premier League og Champions League.

MTG, som ejer bl.a. TV 3 Sport, sidder på to tredjedele af Superliga-dækningen, mens SBS Discovery tager sig af den sidste tredjedel. I sidste uge præsenterede SBS Networks Lyngbys cheftræner, David Nielsen, som ny ekspert.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også